matromarine700x200MPS

Værd at vide om EPIRB & PLB nødsendere

EPIRBs og PLBs er muligvis de vigtigste innovative opfindelser inden for søsikkerhed siden redningsvesten.

Enhver bådejer der sejler på åbent hav, er naturligvis bekymret for at skulle tilkalde hjælp i tilfælde af en nødsituation.

Til kystsejlads findes der allerede den velkendte VHF, der nu med aktiveringen af DSC funktionen, har tilføjet nogle vigtige egenskaber til denne mangeårige komminikationsenhed. Du skal her blot aktivere nødknappen og din VHF vil udsende nødmelding til den officielle redningstjeneste, samtidig med en angivelse af position og MMSI nr., så man straks kan se hvem der udsender nødsignalet.

Endvidere sendes signalet også til de nærliggende både med samme radiotype ombord.

Men for sejlads udenfor Kystvagternes radio-sikkerhedsnet vil en Emergency Position Indicating Radio Beacon (EPIRB) eller en Personal Locator Beacon (PLB) være et væsentligt stykke udstyr. Dette gælder selvfølgelig også i det tilfælde hvor du er indenfor VHF dækning men masten knækker eller strømmen går.

Når du først har købt og registreret den, er der ingen årlige udgifter forbundet med nødhjælpservicen.

EPIRB’en monteres et fornuftigt sted ombord, mens PLB’en bæres personligt. Der findes forskellige modeller på markedet, men den væsentligste forskel er om de har indbygget GPS til at sende din position i en nødsituation. Modeller uden GPS er afhængige af satellit netværket til at triangulere deres position, hvilket tager ca. en times tid. Dog er der på nogle modeller, mulighed for at tilslutte bådens GPS via et kabel til at videregive bådens sidste kendte position.

 

At kalde efter hjælp via en EPIRB / PLB

EPIRB’en er registret til selve båden og bliver monteret på en holder ombord. Hos de fleste EPIRB’er er der mulighed for både en manuel eller en holder der automatisk udløser EPIRB´en. ”Manuelle” holdere (kategori 1) kræver at brugeren hiver i en pin eller fjerner en clips, til at frigive selve enheden. Derefter udløses EPIRB’en ved at trykke på en knap eller automatisk ved kontakt med vand. Men hvis EPIRB’en ikke frigives fra holderen inden båden synker, vil den ikke virke da den ikke kan udsende noget nødsignal under vand. Automatiske holdere (kategori 2) har en hydrostatisk udløser som frigiver EPIRB’en når den er under ca. éen meters vand. Derefter vil den flyde op til overfladen og automatisk transmittere positionen uden yderligere intervention eller hjælp fra brugeren. PLB’er er registreret til selve brugeren fremfor skibet, hvilke er en fordel for visse sejlere der f.eks. regelmæssigt sejler på forskellige skibe. Eller naturligvis solosejleren der måske falder over bord. Disse enheder bliver aktiveret manuelt.

Derudover er den store forskel at en EPIRB skal kunne transmittere i mindst 48 timer hvor en en PLB "kun" har krav om 24 timers sendetid. Desuden har EPIRB´er den fordel at de kan transmittere mens de ligger i vandet da de er designede til at flyde i opretstående stilling hvor PLB´en, hvis den kan flyde, ligger vandret og derfor i praksis ikke kan sende, da den som oftest vil gå GPS senderen dækket af vand i de oftest urolige vande hvor en sådan anvendes. De er beregnede til at blive holdt i hånden af den nødstedte hvis man ligger i vandet. 

 

Standard Funktioner

Alle moderne satellitbaserede enheder bruger det digitale 406 MHz frekvenssignal som bliver videregivet til et netværk af eftersøgning og rednings-satellitter i kredsløb. Disse satelitter udgør, sammen med et netværk af stationer på jorden, COSPAS/SARSAT systemet. Det transmitterede signal fortæller redningstjenesten, hvem du er og hvor du er. Alle EPIRB’er og PLB’er er derfor registret til dette netværk. Enhederne transmitterer også på 121,5 MHz frekvensen, som snart ikke længere kan optages hos sattelitterne og som helt udgår.  Denne frekvens bliver dog fortsat anvendt af redningstjenesten og bliver brugt som pejlesignal for eftersøgningen (SAR) efterhånden som redningsfartøjet eller helikopteren kommer nærmere. Om natten vil et kraftig strobe LED lys hjælpe med at finde og rede den nødstedte.

Alle de nyeste modeller bruger ikke længere de for luftfarten farlige batterier og kan derfor nu også tages med i flyet.

Vedligeholdelse

Batterierne i EPIRB’er og PLB’er kræver overvågning eller check, som oftest sker via en testknap der viser om der er batteri på ved at give et blink og et bip. Typisk har batterierne en specificeret levetid på 4-7 år. I realiteten er denne levetid endnu længere, da der er en vis sikkerhedsmargin. Udskiftning af batteriet skal foregå hos en autoriseret forhandler. Et servicecheck med udskiftning af batteri, vil typisk koste omkring ca. kr. 1500,- Den hydrostatiske udløser som frigiver selve enheden fra holderen skal skiftes hvert 2. eller 4. år, hvilket kan gøres af ejeren selv.

 

Registering af EPIRB / PLB

Når du køber en EPIRB eller en PLB, skal de registreres hos det relevante nationale organ, som i Danmark er Søfartsstyrelsen og på tilsvarende måde som det øvrige maritime radioudstyr. I forbindelse med registreringen, skal et MMSI nummer programmeres ind i selve enheden og der gives oplysninger om skibet, ejeren og andre kontakt personer i tilfælde af en nødsituation som redningsmyndighederne kan kontakte for at kontrollere om nødkaldet er reelt og give besked i en eventuel nødsituation. Denne information indrapporteres som ofte til Søfartsstyrelsen af forhandleren der står for programmeringen af selve EPIRB´en. Programmeringen består af en indkodning af MMSI nr.
Har du ikke et MMSI nr er det også Søfartsstyrelsen du skal kontakte for at få dette tildelt.

Lidt eksempler på situationer hvor en EPIRB / PLB har været det eneste rigtige redningsudstyr


 Hvordan virker COSPAS-SARSAT

COSPAS-SARSAT systemet blev introduceret i 1982 som et verdensomspændende eftersøgning og redningssystem med fuld global satellit dækning.

 

cospas-sarsat

 

  1. Den nødstedte aktiverer EPIRB’en

  2. EPIRB’en sender et 406 MHz nødsignal der indeholder et kodet signal indeholdende dit unikke MMSI nr. til LEOSAR (polar kredsløb) og GEOSAR (geostationære) satellitsystemerne. Hvis EPIRB’en har indbygget GPS, sender den samtidig din position - typisk indenfor 50 meter.

  3. Satelitterne videresender 406 MHz nødsignalet, som bliver opfanget af stationære satellitparaboler, som er kendt som Local User Terminals (LUTs). Med EPIRB’er uden GPS, udregner LUT lokalitionen af nødsignalet via målinger af Doppler skift, som er forårsaget af den relative bevægelse mellem satelliten og EPIRB’en, for derefter at videresende informationerne til det nærmeste Mission Kontrol Center (MKC). Der findes 29 MKC’er på verdensplan.

  4. MKC bliver ved med at modtage informationer fra yderligere forbipasserende satelitter og præciserer lokalitionen til et søgeradius på 2 - 3 NM. En nødbesked kombineret med registeringsinformation genereres fra databasen og videresendes til det Rednings Koordination Center (RKC) der er nærmest nødsignalet. F.eks. SOK i Danmark

  5.  RKC kontakter de personer der er listet i databasen for at verificere eksistensen af en nødsituation og samler information om EPIRB’ens bruger. RKC kontakter derefter den tætteste eftersøgning og redningstjeneste for at indlede en redningsoperation; i tilfælde af at det er et skib på åbent hav, involverer det typisk omkringliggende skibe. I et aktuelt tilfælde hvor en dansk båd måtte gå i en redningsflåde og aktivere deres GME EPIRB var det den Danske redningstjeneste der var deres første svar på nødmeldingen, skønt redningsflåden befandt sig midt ude i Atlanten. Et nærliggende skib blev her anvendt som mellemstation for redningstjenesten.

  6. Lokale eftersøgning og redningstjenester bruger derefter 121,5 MHz pejlesignalet til at finde den nødstedtes position.