Gode råd om VHF Radio

Hvorfor skal jeg købe en VHF radio, når det er meget nemmere at bruge min mobiltelefon, især for noget som jeg måske aldrig eller kun meget sjældent skal bruge?

Du skal heller ikke alene købe en VHF radio for at kommunikere med dine medsejlere, men især fordi den giver dig nogle væsentlige fordele, rent sikkerhedsmæssigt og som du ikke kan opnå via en mobiltelefon.
Derudover giver nutidens VHF radioer dig også nogle fordele, såsom AIS funktionen der giver en mere betryggende sejlads, speciel når sigtbarheden er nedsat, som ved tåge eller ved kraftige regnbyger.
Yderligere er det efterhånden flere steder obligatorisk, at din båd skal være udstyret med en ATIS facilitet, hvis du ønsker at besejle de større indre vandveje i størstedelen af Europa og England og som nu også er indbygget i de fleste VHF radioer.

Walki-Talkie systemet blev bevaret helt frem til halvfjerdserne, men blev desværre ødelagt af en manglende disciplinering blandt enkelte (men alligevel for mange) personer til søs.

Da nutidens VHF teknik senere blev sat i søen af bl.a. det dengang velkendte S.P Radio i Aalborg blev et køb af en sådan VHF radio, betinget af et obligatorisk kursus i den korrekte brug af den nye teknik.
Sejleren fik tildelt et nummer og et kaldenavn og om blot én enkelt sejler vovede at snakke med en anden sejler over nødkanalen (kanal 16) blev denne straks afbrudt af både Lyngby radio eller mindst 10 andre vel-disciplinerede sejlere.

Sejlerne i Danmark fik derved et godt og sikkert kommunikationssystem, der gennem tiderne har reddet mange sejleres liv og givet dem stor hjælp i faretruende situationer. 

Rækkeviden af en stationær VHF med en senderstyrke på 25Watts er typisk bedre end en mobiltelefon, men alligevel ikke altid, fordi antennens højde-placering mellem sender og modtager har stor betydning.

VHF signalet følger ikke jordens krumning, men er retlinet og de to antenner skal derfor kunne "se" hinanden og derfor begrænset af kimningsafstanden.
Typiske brugerafstande er følgende:
Motorbåd - motorbåd (antennehøjde 3 meter) typisk  5 sømil.
Sejlbåd - sejlbåd (antennehøjde 9 meter) typisk 13 sømil
Sejlbåd - Lyngby radio og dennes slavestationer typisk 20 sømil   For motorbåd dog 15 sømil.

En god  håndholdt VHF med en sendestyrke på 6 Watts har en rækkevidde (ex. mellem to gummibåde) på omkring 2 x 1,5 sømil.

I dag findes et globalt kommunikationssystem, som kaldes GMDSS (global Maritime Distress and Safety System) og som bruger et kombineret jordbaseret, satellit og skibsbaserede system, til redning af søfarende der måtte have brug for hjælp.
DSC VHF radioer er nu et væsentligt element af dette GMDSS system og alle nye VHF radioer skal derfor have denne nye DSC teknik indbygget, indeholdende et tildelt MMSI nummer. 

Hvad er så DSC (Digital Selective Calling)?

DSC leverer direkte adgang til kyststationer og skibe ved hjælp af en MMSI (Mobile Service Indentity) nummer og som vi kender det fra et mobil og landbaserede telefonnet. 

DSC giver dig følgende muligheder:

• Sende nødsignal gennem et enkelt tryk på en knap (distress).

• Modtage nødopkald med en detaljeret beskrivelse.

• Bekræftelse af modtagelse/afsendelse af nødopkald.

• Videretransmittere nødopkald.

• Udmelde en nødsituation eller anmodning om assistance.

• Opstarte almindelige opkald med opsætning af arbejdskanaler for en efterfølgende generel komminikation.

• Nedtage position fra nærliggende bådes position med deres indforståelse.

• Tillade din egen position transmitteret til anden VHF modtager efter dennes anmodning.

For at kunne bruge en VHF radio med indbygget DSC behøves der to ting:

1. Din aktuelle position modtaget fra en GPS eller kortplotter.

2. Få tildelt en MMSI nr. fra Søfartsstyrelsen. 

Din aktuelle position skal tilsluttes din VHF via to ledninger, sædvanligvis benævnt NMEA + og NMEA - fra NMEA udgangen fra din GPS eller kortplotter.

Har din kortplotter faciliteten DSC polling behøver du at bruge en tredje ledning mellem VHF og kortplotteren.
DSC polling betyder at et DSC nødopkald straks bliver vist i kortplotterens display med angivelse af kurs og afstand til den nødstedtes position.
Denne facilitet kan også anvendes til at indlægge en anden sejlers position direkte i kortplotterens display. 

Et MMSI nummer er lidt mere besværligt at opnå, fordi det kræver et SRC (Short Range Certificate) certifikat. Dette certifikat kan dog opnås via mange kursussteder i landet og kan normalt tages over en dag eller lidt flere aftener om du vælger at benytte dig af din sejlklubs muligheder for samme.

Dit MMSI nr. er et 9-cifret tal begyndende med 219 og 6 efterfølgende cifre, hvoraf 219 henviser til Danmark og eksempelvis 232 er England.

Dette MMSI nr. er en unikt nummer og henviser også til den båd, hvor din VHF bliver installeret. Har du andre GMDSS enheder ombord, såsom en håndholdt VHF (med DSC) eller en EPIRB bør også disse have det samme MMSI nr. .

Det skal derfor her nævnes, at disse enheder altid bør følge båden og derfor ikke bør medtages i et andet skib uden at MMSI nummeret forinden er blevet ændret.

Dette kan kun gøres gennem en forhandler og ny advisering hos Søfartsstyrelsen.

Ekstra men vigtige faciliteter i en VHF radio kan være ATIS og AIS. 

ATIS (Automatic Transmitter Identification System) er et regionalt radiotelefonsystem til brug i indenlandske vandveje også kaldes RAINWAT (Radiotelephone Service on Inland Waterways). Dette system er i dag aktivt i det meste af Europa.

Lige som MMSI nr. tildeles dette også af de lokale myndigheder, men i Danmark er det blevet tilladt at indsætte dette nr. i ATIS kanalen (om en sådan findes) blot med et 9 tal foran MMSI nummeret.

Med dette ATIS nummer vil du hver gang du foretager en transmission udsende en data kode til de relevante myndigheder, hvor din båd måtte befinde sig.

Flere oplysninger om ATIS kan hentes på www.ofcom.org.uk

Bemærk at DSC opkald på kanal 70 hverken er tilladt eller bliver supported på de Europæiske vandveje.

Bemærk også at om du køber en VHF radio uden for Europa har den ikke installeret de rigtige kanaler eller helt mangler visse af de kanaler som behøves i England eller Europa.

I England er der tale om kanalerne 01-28, kanal 37A (L1), kanalerne 60-69, kanalerne 71-88 og kanal L2.

Kanal L1 og L2 er til brug for klubber og lystbådehavne, selv om mange havne også anvender kanal 80. L3 er typisk en privatkanal for de Skandinaviske lande.

AIS modtagelse nu også i din VHF.

Denne teknik er et stort fremskridt for sikkerheden til søs, specielt i tåge eller nedsat sigtbarhed.

Alle kommercielle skibe over 300 bruttotons, samt i visse lande også registrerede større motorbåde og fiskeskibe, skal altid udsende stamdata, såsom position, MMSI nr., kurs, fart og meget mere.

Disse oplysninger bliver vist på VHF radioens skærmbillede og om der er plads på skærmen, også direkte med et analog billede, som i Standard Horizon model GX2100e, her illustreret.

Om et skib har kollisionskurs mod dit skib kan en alarm opsættes og du kan i displayet gennemløbe listen over de omkringliggende skibe og om nødvendigt (eksempelvis ved motorstop) aktivere et direkte opkald til skibet via dennes MMSI nummer.

Dette AIS signal kan med fordel overføres til en søkortplotter, hvor du får skibene omkring dig indlagt i dit elektroniske søkort. Alternativt kan du også købe en seperat AIS modtagerboks, som modtager signalet fra sin egen VHF antenne.
Er du sejlbåd kan denne antenne også anvendes som en nødantenne om der skulle ske et mastehavari.
Hvis der ikke anvendes en særskilt VHF antenne kan der i stedet indsættes en splitterboks, men denne løsning betyder et tab på ca. 3DB og som i praksis betyder at din VHF´s signalstyrke nedsættes med op til 50%.
Derfor er en VHF med indbygget AIS teknisk set en langt bedre måde at opnå denne facilitet, da der ikke er noget tab i signalstyrken.

Hvis jeg nu er overbevist om at en mobiltelefon ikke alene er fuldkommen, hvilken  VHF skal jeg da så købe?

I store træk kig i din pengepung. Kvaliteten på radioen (den du ser) og sende/modtagelyden (som du kun kan høre), samt de faciliteter du ønsker at benytte eller vil have til rådighed i en evt. nødsituation, alt dette står i et reelt forhold til prisen.

Foruden ovennævnte egenskaber, som en moderne og tidssvarende VHF radio skal og bør have, skal her blot nævnes nedenstående check punkter:

Skærmbilledets fysiske størrelse (jo større jo tydeligere information og måske er der også plads til en analog beskrivelse af situationen, kompaskurs, pejling til DSC opkald, osv. ).

Skærmbilledets antal pixels (flere pixels flere oplysninger kan beskrives, nogle har 4 linier og de bedste har 6 linier).

Position polling (kan du trække andre skibes position ind i din VHF eller overfører disse i en søkortplotter).

Mulighed for tilslutning af ekstra håndsæt, trådløst eller via kabel ( befinder du dig ude i et uvejr bør alt lukkes af til kahytten om læ, hvor netop VHF radioen normalt befinder sig. Derfor er et ekstra håndsæt godt at have i cockpittet og at dette håndsæt også har en direkte adgang til et DSC nødopkald. Check derfor om distress knappen forefindes).
Tænk over fordele og ulemper ved et trådløst håndsæt op imod et med kabel, såsom strømforbrug, måske ikke helt opladet i en nødsituation eller et ønske om størst mulig fleksibilitet ombord (her er valget dit alene).

Garantiperiode.

Har du gennemgået alle ovenstående punkter er jeg sikker på, at du vil tage den rigtige beslutning med hensyn til de penge du vil investere i en ny VHF radio, hvad enten det er mange eller færre.

God fornøjelse.

Klaus Schlichter