topbanner marineproshop ny

Gode råd om Autopiloter

 

 

Når du skal ud og investere i en autopilot er der to væsentlige ting som skal afgøre dit valg.

  1. Hvilken type styring har din båd.

  2. Under hvilke betingelser skal autopiloten kunne fungerer, herunder især hvilke slags vejrlig og størrelsen af din båd.

 

 

1. Hvilket styresystem har din båd?

Det nemmeste og billigste styresystem for montering af en autopilot er om din båd styres ved hjælp af et hydraulisk styresystem, da der her blot skal indskydes en hydraulikpumpe.

 

Du skal her blot vælge, hvor på systemets hydraulikslanger/kobberrør pumpen skal tilsluttes ved hjælp af to T-stykker, som skal forbindes til hydraulikpumpen via to hydraulikslanger.
En tredige hydraulikslange skal føres den længere vej fra pumpen til rorets/rattes manuelle hydraulicpumpe.

diagram_for_hydralicstyring 

 

Herefter skal du vælge hvilken autopilot (det elektronisk system), der skal kunne aktivere hydraulikpumpens rotation og dermed bådens bevægelser efter en given kurs.

Under tiden kan det anbefales at udskifte det eksisterende mekaniske styresystem til et hydraulisk styresystem, da det samlet set både kan være en billigere og bedre løsning.

 

Lidt mere besværligt er det, når autopiloten skal arbejde med et mekanisk styresystem, f. eks. hvor styrefunktionen overføres fra rat til ror via et teleflex kabel eller ved hjælp af et dobbelt wiretræk eller ved faste aksler og stænger, som i de mange moderne konsolstyringer.

Ønsker du at beholde dit mekaniske styresystem skal du montere en kraftenhed, som autopiloten (indbygningspiloten) kan sende strøm til for derved at  bevæge kraftenheden og dermed dreje roret fra side til side og her er mulighederne flere og her skal blot nævnes disse fire nedenstående muligheder, taget efter kraftenhedens størrelse:

 

 

 

Elektrisk motor kombineret af et kædetræk og tandhjul påsat et eksisterende styrestangssystem

 El-pumpe
Kombinationen af en motor og et teleflexkabel af en given længde.  image002

 

Elektrisk motor integreret i en lineær mekanisk aktivator, som hos RAYMARINE eller det danske firma JEFA (her illustreret).  LD100-linr-enhed-web

 

 

Elektrisk motor integreret i en hydraulisk enhed og som via sine hydraulicslanger bevæger en hydraulisk pumpe (aktivator).

Dette er det kraftigste system, hvis man ønsker sig høj driftsikkerhed og hurtighed, men på bekostning af et højere lydniveau og lidt større modstand ved manuel styring (standby funktionen). 

 cm1012l_hydralicsystem

 

2. Under hvilke betingelser skal din båd styres ?

En autopilot er ikke bare en autopilot. Nogle autopiloter er blot en hjælp til styringen og andre er en autopilot, som når den skal tage over, altid vil holde skibet på rette kurs og til med under næsten alle tænkelige vejrforhold.

Har din båd en rorpind, som almindeligt på mindre både, kan du med fordel vælge en såkaldt tillerpilot/rorpindspilot og her vælge én af de sædvanligvis tre forskellige størrelser, som tilbydes af henholdsvis RAYMARINE og SIMRAD.

 

tp10_20_right.jpg

 

 

 

 

 

 

Har din båd ratstyring kan valget være mere kompliceret alt efter dine ønsker om hvor pålidelig din båd skal styres af autopiloten.

Har du en motorbåd op til ca. 25 fod og mekanisk styring kan vi anbefale Raymarine's Sportspilot.

Sportspilot

Vil du have mere comfort og sikkerhed i din styring kan du vælge at udskifte det mekaniske styresystem og herefter montere en autopilot med hydraulisk pumpe, hvor udvalget er noget større.

Skal autopiloten styre en sejlbåd (mellem 30 – 40 fod) på et jævnt godt niveau, dvs. ikke under dårlige vejrforhold, såsom større bølger og ikke mindst i kraftig medsø, står valget igen mellem Raymarine og SIMRAD's ratpiloter og det er normalt kun et spørgsmål om dagsprisen for valget af piloten.

 

wheel.jpg

 

 

 

 

 

 

Er din båd større end 40 – 45 fod og/eller du ønsker din autopilot skal kunne fungerer under selv de værste vejrforhold, bør valget være de såkaldte indbygningspiloter og her er udvalget af autopiloter ganske stort.

Disse autopiloter består grundlæggende af følgende enheder:

  • Computerenheden (hjernen) hvor strømforsyningen tilsluttes og hvor systemets øvrige enheder udgår fra.

  • Kompasset er den vigtigste del af en autopilot. Den nøjagtige kurs er altafgørende for styringen. I dag er analoge kompasser afløst af en digital version, som i sig selv ingen bevægelige dele har. Kompasset påvirkes af både jordens vandrette og lodrette magnetfelt og stærkest desto nærmere du er til nord og sydpolen. Holdes kompasset roligt og parrellelt med jordens overflade og nær ved Ækvator, påvirkes det kun af den horizontale magnetkraft, men er det i bevægelse og nær ved polerne bliver det også påvirket af den vertikale (lodrette) magnetkraft og det kan give nogle fejlvisninger med hensyn til den nøjagtige retning mod en af polerne. Det såkaldte moderne flushgatekompas skal derfor i dag været tilsluttet en teknik der måler bådens acceleration og krængning for at give den korrekte retning til polerne.

  • Rorindikator som fortæller computeren rorets position.

  • Gyro censor (normalt ekstraudstyr), som måler bådens krængning og acceleration fortæller computeren, hvis ex. accelerationen er meget stor og med deraf følgende fejl i kompassets kursangivelse, at denne måske skal vente med at korrigere kursen.
    Vi kender alle situationen, at skulle holde kursen på vej ned af en kraftig medsø.
    De fleste af os fastholder nok rorets position og venter til båden er i bølgedalens bund med at korrigere efter den fastlagte kompaskurs.

  • Den mekaniske del (den der fysisk flytter roret), som kan være een af ovenstående 4 muligheder, alt efter dit styresystem.

Af ovennævnte enheder er computerdelen naturligvis en vigtig del og det er her væsentligt, hvilken strømstyrke (max. ampere) som kan trækkes, samt hvilke tilslutningsmuligheder der findes, såsom NMEA indgange fra evt. GPS eller kortplotter for styring efter indlagt rute eller waypoint.
For sejlbåde kan de også være interessant at computeren kan styre efter en given vindretning.

Lidt for ofte reklameres med at autopiloten gør det hele automatisk.
Dette er altid tilfældet for en billig autopilot, men spørgsmålet er samtidigt om denne automatik også er god nok til at klare alle typer både og under alle vejr og fart forhold.

Dette er desværre ikke tilfældet, så derfor kan de bedre autopiloter, foruden at du kan vælge at anvende det fast indlagt styreprogram, også fravælge dette ”forslag” og at du selv fortæller din autopilot bådens totalvægt, fart, følsomhed af rorets bevægelser og meget, meget mere.

Bliver autopiloten indjusteret korrekt om den kan justeres, kan du fremover stole på din pilots styreegenskaber også under de værste vejrforhold og det er måske netop under disse ekstreme forhold du og din besætning behøver din autopilot aller mest.

Håber ovennævnte har givet lidt inspiration med udvælgelsen af hvilken slags autopilot du skal undersøge nærmere i forsøget på at vælge den rigtige autopilot.

Klaus Schlichter