topbanner marineproshop ny

Gode råd om køb af søkortplotter

Gode råd om køb af kortplotter

Hvilken kortplotter giver dig mest for pengene er et svært spørgsmål og selv om du spørger en forhandler er det desværre ikke altid tilfældet, at du får det helt rigtige svar.
Vi vil alligevel gøre forsøget med risiko for at blive skældt ud af andre kollegaer, der måtte have en anden opfattelse end os:

Dagens søkortplotter skal være en farveplotter i den ægte Sunview kvalitet og dette er ikke det samme som når der står i annoncen, en farveplotter der er god i solskin.

Skærmens størrelse og kvalitet er den dyreste del af kortplotteren, men i de senest år er mange fabrikanter begyndt at kalde deres plottere for eksempelvis XXXXX 11 eller XXXXX 8, hvor man så med rette formoder at skærmens længde målt diagonalt er henholdsvis 11 eller 8 tommer.
Desværre viser en efterfølgende kontrolmåling, at skærmen kun har en effektiv størrelse på eksempelvis 9,4 eller 6,4 tommer. Derfor kontroller især de tekniske specifikationer (der som oftest er ærlige nok) og bemærk her skærmens effektive størrelse.

Skærmbilledets skarphed måles i antal punkter, målt i vandret og lodret plan (antal pixles) , generelt gælder at jo flere punkter pr. arealenhed, jo skarpere bliver billedet.
Alligevel er der et men, - Som du måske kender fra din computerskærm bliver ikoner og tekst mindre når opløsningen bliver større og desværre har kortplotterne endnu ikke mulighed for justering af opløsningen. Derfor kig selv på en plotter og bedøm selv billedets samlede kvalitet.
Nedenstående billedeksempel er hentet fra et tysk yachmagazins eksempel mellem to meget forskellige opløsninger over det samme kortafsnit.
(800 x 480) til venstre fra en 7" Standard Horizon og (480 x 234) til højre fra en 7" Interphase eller Furuno 7000.

skaerm-oploesninger

Næsten alle skærme er LCD skærme og næsten alle disse skærme er af TFT typen, som var et absolut krav for kun 3-4 år siden. Disse skærme er tilstrækkelige til indendørs brug og tålelige i et styrehus, men når skærmen skal aflæses i et åbent cockpit og samtidigt sker under påvirkning af skarp direkte solskin, kræves i dag en skærmtype der er transflextiv, d.v.s. hvor skærmen ligesom gennemlyses fra bagside, således at dette kan modsvare det stærke, direkte lys fra solen.
Disse skærmtyper kaldes også for Sunview eller Sunlight Viewable og kendetegnes i øvrigt ved at strømforbruget er en lille smule større når sollysindstillingen evt. aktiveres.

For at flytte billeder og datafelter og ikke mindst for at zoome skærmbilledet ned eller op, kræves en hurtig processor. Zoom-funktionen giver dels et større overblik når du zoomer ud og dels for at kontrollere søkortets mange detaljer, når du zoomer ind, såsom indsejlingsbøjer m.v. i de små dybdeområder.

Antennemodtageren er af stor betydning og her tænkes ikke kun på antennes fysiske størrelse, hvilket i dag har ringe betydning, men om antennen er forberedt for det nye "differentialsystem" der i Europa kaldes EGNOS.
GPS antennen har gennemgået en fantastisk udvikling. De første var blot et-kanals modtagere der samtidigt målte på omkring 5 sattelitter. Senere skiftede man til 6 kanals parellelmodtagere (de første AP/Philips plottere), senere igen 12 og 16 kanals modtagere. Den nyeste teknologi er en 50 kanals modtager, som med det antal syntes uden for "rækkevidde" efter som der er mindre end 30 sattelitter i det nuværende GPS system.
Årsagen til de mange kanaler er ikke blot en ultra hurtig opstart fra man tænder for sin plotter til man har den optimale positionsnøjagtighed. GPS modtageren være forberedt på de nyeste og kommende sattelitsystemer.
Derfor er de første 32 kanaler beslaglagt til at dække også det kommende Europæiske satellitsystem Galileo med sine 32 satelitter og de resterende 18 kanaler til nedenstående differentialsystemer.
Disse systemer giver en meget høj og stabil nøjagtighed af din positon:
WAAS - som anvendes i Nord Amerika.
EGNOS - som nu delvist anvendes i Europa.
MSAS - som anvendes i Asien.
GAGAN - som anvendes i Indien.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det er hensigten med det kommende Europæiske system GALILEO at dette også skal være brugbar for de mange af nutidens GPS modtagere/plottere.

Et sidste råd til den kommende plotterbruger er valget af det elektroniske søkort og at din nye plotter kan læse også den kommende generation af søkort og ikke stopper ved en generation som er på vej ud af markedet.
Desværre sælges nogle kortplottere til specielt lave priser uden at dette samtidigt oplyses - men spørg altid så ved du hvad du køber.
Spørg også om detaljeringsgraden af det indlagte søkort, om du køber en samlet pakke. Leveres kortet ilagt kortplotterens egen hukommelse, kan det godt være, at ikke alle og undertiden vigtige detaljer er med. Garmin sælger på deres Amerikanske market deres plottere sammen med et stort søkort og det er helt OK om du da skal sejle der ovre. Men skal du sejle i Danmark skal pakken naturligvis indeholde i kort for ex. Danmark, så også derfor bør du købe din plotter i Danmark og ikke i USA:

Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun foretager de løbende kortopdateringer, se længe man mener det er rimeligt overfor brugeren.

Der er 3 fabrikanter af søkort til lystsejlerens søkortplotter, Transas, Navionics og C-map: Transas stiller deres database til rådighed for Garmins søkortplottere og har sine rødder helt tilbage til det gamle Sovjetunionen og har nu i mange år fremstillet søkort til også den professionelle skibsfart verden over.
Deres søkort kalder de BlueChart og næstsidste generation betegnes BlueChart g2, men som i 2007 blev afløst af BlueChart g2 Vision og som desværre ikke kan anvendes af kortplottere fra 2006, såsom den populære Garmin 292.

Navionics (Italien) og som indtil 2001 stillede deres database til rådighed for Garmin, leverede hovedsagelig kort til, Geonav, samt plottere fra RayMarine, samt andre anerkendte mærker, som Lowrance og Eagle. Bemærk at fra 2010 er Geonav, Raymarine gået over til C-map.
Deres sidste generation af søkort kaldes Platinium, i modsætning til den ældre generation som kaldes GOLD serien og som (måske på grund af alderen) er noget billigere.

C-map * (Italien) leverer kort til Simrad, Furuno, VDO, Interphase med flere og har ligesom Transas fremstillet søkort til den professionelle skibsfart i mange år. Deres kort til lystbådebranchen sælges kun som originale kortdisketter gennem deres mange distributører/forhandlere og opdateres så ofte som hver 4’ måned.
C-map ejes i dag af det Amerikanske firma Jeppesen Marine med stolte rødder til Danmark, da Kaptajn Jeppesens forældre i tidernes morgen udrejste fra Fyns land.
Jeppesen er en stor global leverandør af kort til alverdens piloter og ejes endvidere af Boing Flyfabrik i USA.
I øvrigt er det firmaet Jeppesen som står bag udviklingen af alle de væsentligste områder, såsom software og PCB uanset model og brand som lægger navn til plotteren, - bare de bruger C-maps elektroniske søkort.
Deres sidste generation kaldes C-Map MAX, men i 2011 er kommet med en 4D gereration, hvor den fjerde generation er tiden og som  tilvejebringes med direkte internetkobling direkte fra plotterens indbyggede Wirefire antenne og brugen af Explorer internetopkobling.
De første kortplottere bliver Geonav med deres store 11" plotter og Standard Horizon med en ny serie i 7" og 11" version.
4D er i store træk som MAX serien men med den fjerde (4) generation, som jo er tiden, hvilket betyder at søkortet gennem et fast abonnement med C-map via kortplotterens internetkobling altid bliver opdateret med de nyeste informationer i dit sejladsområde. Standard Horizon forventer at denne nye serie er klar til sommeren 2011.
Generationen før C-MAX var den meget udbredte C-Map NT+ og som fortsat kan opdateres fuldt ud.

De 3 nyeste kortsystemer fra hver kortproducent er i store træk næsten lige gode med undtagelse af dækningen af kortområderne, der er noget forskellige i samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle bruger.
Alligevel kan der godt være forskelligheder som just ikke passer dig og dine tanker om hvad du personligt finder, som skal danne grundlag for din måde at navigere på. Der er bl.a. forskel på hvor mange mindre/større havne der findes i systemerne og der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i. Flere lag betyder forskellig information i hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
Derfor besøg din forhandler og en forhandler der kan vise dig de mange forskelligheder der er, både hvad plottere og søkort angår.

 

Hvad er Galileo ?

Galileo er udviklingsprojekt i samarbejde med European Commission (EC) og European Space Agency (ESA), d.v.s. vi også her i Danmark er med til at betale til det.
Galileo er Europas eget og kommende globale navigations-system, hvis formål er at kunne tilbyde et meget nøjagtigt positioneringssystem under civil kontrol.

Det vil blive integreret med GPS og GLONASS, som er de to andre globale satellitsystemer i henholdsvis USA og Rusland, men som arbejder under militær kontrol.

Det er hensigten med det nye system, at en bruger med det nye Galileo system vil blive i stand til at få en positionsangivelse fra enhver satellit og enhver system-kombination.

Ved at tilbyde dobbelte frekvenser som standard, vil Galileo kunne levere real-time positionsnøjagtighed helt ned til ganske få meter. Galileo vil kunne tilbyde stor stabilitet under de mest ekstreme omstændigheder og vil endvidere kunne informere brugeren inden for få sekunder om en satellit skule fejle.

Galileo vil betyde at det bliver muligt, helt sikkert, at kunne guide skibe,tog, biler og endog landende flyvemaskiner.

Den første eksperimentelle satellit blev opsendt i december 2005. Herefter opsendes op til fire satellitter pr. år for så endeligt engang at have systemet helt klar til brug.
I alt opsendes 30 satellitter (27 operationelle og 3 aktive reserver) som omkredser jorden i en afstand af 23.616 km.
To Galileo kontrol centre (GCC) vil blive implementeret på Europæisk jord. Data til disse kontrolcentre vil kommer fra et netværk af 20 Galileo sensorstationer (GSS) og som bl.a. vil synkroniserer tidssignalerne mellem jordstationerne og satellitterne.

I fremtiden vil Galileo også kunne tage sig af eftersøgning og redningsaktioner (SAR), baseret på det operationelle Cospas-Sarsat system. For at kunne gøre dette, vil hver satellit blive udstyret med en transponder, som er i stand til at transportere nødsignaler fra en brugers radiosender til et redningskoordinerende center på land. Samtidigt vil systemet kunne meddele brugeren der måtte være i nød, om at der er hjælp på vej.

 

Hvad er så Egnos ? 

Egnos er et nyt "differntielsystem" hvor de gamle antennemaster i store træk er erstattet af 3 satelitter, der er fast placeret i verdensrummet over Europa.
Dette system arbejder uafhængigt af både GPS, GLONASS og det kommende Europæiske system Galileo. 

Hvordan virker EGNOS ?
EGNOS tilbyder den information, som brugere af GPS og GLONASS satellitter behøver i kritiske situationer og for at forbedre nøjagtigheden fra de nuværende 20 til 5 meter.
EGNOS består af 3 geostationære satellitter og et komplekst netværk af jordstationer. Disse 3 satellitter vil udsende et signal svarende til satellitterne fra GPS og GLONASS.
Alligevel vil disse 3 satellitter give brugeren mere end blot en positionsangivelse, men også en information omkring den øjeblikkelige nøjagtighed af GPS/GLONASS systemet.

Informationen fra EGNOS systemet kan f.eks. give oplysninger om atomurets nøjagtighed ombord på den enkelte satellit eller atmosfæriske forstyrrelser i ionosfæren.
EGNOS modtageren, der kan være  indbygget i GPS modtageren eller i dennes antenne vil herefter dekode disse signaler og dermed give en mere nøjagtig positionsangivelse.

EGNOS signalerne bliver "broadcastet" af 2 Inmarsat-3 satellitter, en over det østlige Atlanterhav, en anden over det Indiske Osean og en ESA Artemis satellit, som er en geostationær satellit over Afrika. Disse 3 satellitter (der ikke har en signalgenerator ombord), vil  sørge for at videretransportere signalerne fra et avanceret netværk på jorden bestående af omkring 30 målestationer (RIMS), fire Master kontrolcentre og 6 up-links stationer.

Master kontrolstationerne måler nøjagtigheden af signalerne fra GPS og GLONASS modtaget på hver station og fastsætter indflydelsen af de atmosfæriske forstyrrelser i ionosfæren. Herefter sendes disse data via up-links stationerne op til de 3 EGNOS satellitter, som så igen transmitterer disse data ned til den GPS eller GLONASS bruger, som måtte have investeret i en EGNOS modtager.

God fornøjelse med din kommende udvælgelse af plotter.